Den integrerede institution Studsen
Velkommen til Studsen! Vi lægger stor vægt på børns venskaber. Vi støtter børnene i at skabe og bevare venskaber ved at give dem tid og rum til fordybelse i leg. Vi er særligt opmærksomme på børn, der har svært ved at danne venskaber
Studsen er en integreret institution bygget i 1980.
Institutionen er placeret i et mindre lokalsamfund i Studstrup - mellem Skødstrup og Skæring.
Vi har en stor legeplads med alsidige legemuligheder.
Børnene er opdelt i stuer både i vuggestue og børnehave. Institutionen er normeret til 30 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn. Der er ansat 18 faste medarbejdere.
-
Vi er opdelt på stuer men samarbejder på tværs
- Vuggestuen har tre stuer, "Stjernestuen", ”Månen” og "Solstuen," hvor der er mulighed for at skabe ro, tryghed og fordybelse for alle i vuggestuen.
- Børnehavegruppen er ligeledes delt på tre stuer, "Bæver", ”Grævling” og "Ravne". De tre grupper planlægger deres egne aktiviteter og ugeplaner. De tilbyder aktiviteter på tværs, hvor det giver mening for børnene.
Det kan være i forhold til aldersopdelte aktiviteter, udegrupper, tematiseret lege og rollespil.
Børnehavens yngste og vuggestuens ældste børnegruppe har også fælles aktiviteter, i form af f.eks. motorik, musik eller andet. Vi arbejder med at være et helt hus og skabe sammenhæng og flow i børnenes liv mellem vuggestue og børnehave, så børnene må gerne besøge hinanden på tværs af huset.
Vi er godt forankret i lokalsamfundet...
... som består af Studstrup, Skødstrup og den omkringliggende egn.
Vi drager nytte af at være en institution placeret midt i et mindre bysamfund. Tidligere børnehavebørn kigger forbi og siger ”hej”, bedsteforældre til børn, der tidligere har gået her, kommer med æbler til aktivitet ved bålet, og vi har pædagogmedhjælpere, der selv har gået her som børn.
Området har mange tilflyttere, og mange nye venskaber knyttes også her i institutionen – både blandt børn og forældre. Vores medarbejderstab består af ”gamle” og nye kolleger med forskellige kompetencer, blandet alder og køn, stor grad af diversitet, men alle med kompetencer der komplementerer vores faglige og pædagogiske praksis.
Vi vægter, at alle føler sig velkomne
Derfor lægger vi stor vægt på, at alle ser hinanden og får sagt ”God morgen.” Vedrørende de børn, der endnu ikke har lært det, går vi forrest, og her er det vigtigt, at vi og du som forælder er gode rollemodeller, der viser hvordan man møder andre mennesker, så affekter ér vi den gode adfærd.
Selvhjulpenhed har stor værdi
Derfor bruger vi god tid i garderoben, på toilettet, til måltiderne. Det er vigtigt for os at bruge tid på, børnene selv får ryddet op efter deres lege og generelt hjælper til. Det bidrager til fællesskabsfølelse, ansvarlighed, selvhjulpenhed og mestring i eget liv, hvilket vil gavne dem videre i livet.
Vi vil derfor gerne have, at du som forælder bakker op f.eks. ved afhentning og sørger for, at barnet får ryddet op efter sig i forhold til den aktivitet, det har deltaget i, og på/under sin garderobe, og før I forlader institutionen.
I Studsen vægter vi værdien af den frie leg og at vi sammen med børnene vi tager forskerbriller på" og fordyber os i et aktuelt emne eller et spørgsmål, der pludselig dukker op. Samtidig har hver dag en struktur, der giver tryghed, forudsigelighed og giver os hænder til at arbejde med andre ting end lige det praktiske.
Vores plan for dagen følger måltider, sovetider og selvfølgelig vejret. Vi arbejder også efter ugeplaner.
Dagsrytme i vuggestuen
Kl. 6.30
Vi åbner institutionen på Stjernestuen, hvor alle børn modtages frem til kl. 7.30.
Her serverer vi morgenmad frem til kl. 7.15 for de børn, der ikke har spist hjemmefra
Kl. 7.30
Vi fordeler os på begge grupper, og børnehaven går ind til sig selv
Kl. 8.30
Vi holder morgensamling. Børnene spiser deres medbragte morgenfrugt/brød.
Kl. 9.00
Vi deler børnene op i mindre grupper og laver forskellige aktiviteter. F.eks. begynder nogle af børnene at tage tøj på i garderoben og gøre klar til at gå på legepladsen eller på tur
Kl. 10.15
Vi gør klar til at spise frokost. Vi hjælper børnene med at få vasket hænder og finde deres plads ved bordet
Kl. 10.30
Vi spiser frokost, snakker og hygger ved bordet
Kl. 11.00 - 12.30
Vi begynder at putte de første børn i deres krybber. Det er typisk de allermindste, som ikke længere sover formiddagslur, men som har brug for at blive lagt tidligt. De ældste vuggestuebørn sover på en madras
Kl. 12.30
De børn, som ikke sover til middag, hygger sig enten på stuen eller ude på legepladsen med børnehaven. De børn, der har sovet formiddagslur, spiser deres frokost. Personalet afvikler pauser på skift
Kl. 13.30 - 15.00
Vi spiser eftermiddagsmad, tager børn op fra middagslur, putter til eftermiddagslur og leger på stuen eller ude på legepladsen
Kl. 15.30 - 16.00
Børnene samles på en af vuggestuegrupperne
Kl. 16.00 - 17.00
Vi er fælles med børnehaven, og leger på tværs af alder. Vi runder dagen stille og roligt af og nogle børn spiser måske det sidste af madpakken.
Når vejret tillader det, lukker vi nogle gange institutionen af på legepladsen.
Dagsrytme i børnehaven
Kl. 6.30 - 7.15
Vi er sammen med vuggestuen, hvorefter vi deler børnene i vuggestue og børnehave. Der åbnes hver morgen i vuggestuen, hvor vi er en del af fælles morgenmad og aktiviteter. Vi leger og hygger med små aktiviteter, og der vil være mulighed for at give information om barnet til personalet
Kl. 7.30 - 8.30
Vi tager imod børn, der bliver afleveret, og børnene leger i forskellige små grupper. Vi støtter dem i at komme med i en leg, hvis de har brug for det. Vi hjælper hinanden med at få ryddet op, inden vi skal spise frugt
Kl. 8.00
Der er to af børnehavens tre gruppelokaler i børnehaven der er åbne, og børnene er fordelt rundt i de lokaler sammen med de voksne
Kl. 8.30 - 9.00
Vi holder samling i gruppen. Her bliver der sunget, fortalt historier, snakket om oplevelser, gode kammerater, vejrlig og påklædning og meget andet. Børnene spiser deres medbragte formiddagsfrugt/brød i deres gruppe
Kl. 9.00 - 11.00
Vi starter med vores planlagte aktiviteter for dagen. Vi målretter aktiviteter, hvor der bliver taget højde for børnenes alder og udvikling. Under oprydningen er der et par børn, der hjælper en voksen med at få lavet rulleborde klar med frokosten
Kl. 11.00 - 11.30
Vi spiser frokost, hvor børnene er fordelt rundt ved flere borde à 5-6 børn. Der bliver hyggesnakket og spist
Kl. 11.30 - 12.00
Børnene rydder af bordet efter sig selv, hvorefter går vi i garderoben og tager tøj på for at gå på legepladsen. De børn, som har brug for at sove, gør sig klar sammen med en voksen, herefter bliver de puttet
Kl. 12.00 - 13.30
De børn, som ikke sover, er med på legepladsen. Vi prioriterer at komme ud så godt som alle årets dage. Det stiller krav til børnenes overtøj og garderobe. Personalet afvikler på skift deres pause i dette tidsrum.
Kl. 13.30 - 14.00
Børnene rydder op på legepladsen, kommer ind og tager deres overtøj af, får tisset og vasket hænder. Ofte er der et par børn, der laver rulleborde klar sammen med de voksne, mens der ryddes op på legepladsen
Traditioner
Fastelavn
Vi holder fastelavnsfest med tøndeslagning og fastelavnsboller, og vi opfordre til at børnene kommer udklædt.
Bedsteforældredag
Hvert år inviterer vi børnenes bedsteforældre til en rigtig hyggelig formiddag i Studsen. Vi laver forskellige aktiviteter som for eksempel snobrød med børn og bedsteforældre, og alle spiser frokost sammen i Studsen.
Høstfest
Vi afholder hvert år Høstfest for børn, forældre og søskende. Den afholder vi i sensommeren. Hver familie medbringer mad til egen familie, som vi spiser på plænen v. børnehaven.
Der er arrangeret forskellige aktiviteter som man har mulighed for at tage del i barn-forælder.
Jul
I hele december er der julestemning i Studsen. Vi hygger med julesange, juleklip og får pyntet op i huset. Både børnehave og vuggestue har nisser, som tager med børnene hjem på skift og laver nissestreger
Lucia
Hvert år i forbindelse med Lucia er der julefest i Studsen for børn, forældre og søskende, hvor de ældste går Luciaoptog. Desuden spiser vi æbleskiver og drikker saftevand
Arbejdsdag
1-2 gange om året har vi arbejdsdag for børn, forældre og personale. Den dag forskønner vi vores områder inde og ude. Det er samtidig en superhyggelig dag, hvor man kan få snakket med personale og andre forældre.
I Studsen tilbyder vi morgenmad frem til kl. 7.15. Vi serverer havregryn og müsli med mælk.
Frokosten får vi fra MONAS
Dit barn skal medbringe et stykke frugt/formiddagsmad og en eftermiddagsmadpakke. Vi vil gerne opfordre jer forældre til at give barnet en varieret og fiberrig madpakke med groft og grønt, som kan være godt brændstof til resten af dagen i institutionen.
Til frokost bliver der tilbudt mælk, til de øvrige måltider tilbydes der vand.
Forældrene stemmer om det
Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.
Få indflydelse på hverdagen
I vores forældreråd har du god mulighed for at få indflydelse på dit barns hverdag - og stort indblik i, hvordan hverdagen fungerer. Vi holder forældrerådsmøde minimum fem gange om året.
I bestyrelsen får du indflydelse og indblik i dagtilbuddet som helhed.
Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.
Klik på linket og læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.
I 2023 begyndte Aarhus Kommune med at foretage uvildige tilsyn i alle afdelinger - en gang årligt.
Tilsynet skal sikre kvalitet for alle børn i dagtilbud - ved at skabe ensartede rammer, systematisk tilgang og gøre roller og ansvar tydeligere. Du kan læse vores rapporter herunder.
Tilsynsrapport
Tilsyn i DII Studsen
DII Studsen
Studstrupvej 11A, 8541 Skødstrup
Telefon: 41 85 70 47
Stuerne i Studsen
Børnehaven: 20 53 37 58
Vuggestuen: 20 53 37 59
Laila Nielsen
DII Studsen
Telefon: 41 85 70 47
E-mail: lainie@aarhus.dk