Samarbejde med forældre
Som forælder er du den vigtigste voksne i dit barns liv. Derfor er det afgørende for dit barns udvikling og trivsel, at vi samrabejder
I det daglige gør vi os alle umage for at få tid til de små snakke, som får det hele til at glide lettere. Vi har alle sammen ansvar for et respektfuldt fællesskab, og sammen kan vi meget.
Som forælder kan du få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen via forældrebestyrelsen, som vælges hvert år i september.
Åbenhed og gensidig tillid
Det er af afgørende betydning for et barn, at forældre og professionelle voksne omkring barnet kan lytte til hinanden og tale sammen om stort og småt. Åbent og i gensidig tillid. Samarbejdet mellem os voksne er en forudsætning for, at barnet trives godt med at være i dagpleje, vuggestue eller børnehave. Det er en forudsætning for læring, udvikling og dannelse. Derfor vægter vi samarbejdet med dig som forælder meget højt og ønsker til stadighed at være i god dialog med dig. Alle forældre skal opleve at blive set og hørt og have en klar opfattelse af at have indflydelse.
Konkret i hverdagen mødes vi voksne via:
- de daglige uformelle møder og hverdags-dialogerne om børnenes hverdag, sociale relationer, oplevelser og familiens og institutionens aktuelle fokuspunkter
- sparring om, hvordan du som forælder understøtter dit barns trivsel, læring, udvikling og dannelse
- tilbagevendende traditioner som fællesspisning, legearrangementer, udflugter og højtider
- vidensdeling og fællesskab med andre professionelle; interne faglige vejledere, psykologer, sundhedsplejersker, skoler samt bestyrelsen og forældrerådene
- organiserede procedurer i forbindelse med overgange til og fra vuggestuer, dagpleje, børnehave og skole.
Du har en kontaktpædagog
Hvert barn får tilknyttet en kontaktpædagog, som har den primære kontakt til forældre. Det er den pædagog, der har det overordnede ansvar for dit barns trivsel og kontakten til dig. Så sikrer vi, at aftaler og ændringer i barnet liv bliver formidlet videre. Det er også kontaktpædagogen, der deltager i forældresamtaler.
Når barnet har været her et par måneder, vil din kontaktpædagog tilbyde en opstartssamtale, hvor vi taler om, hvordan starten har været for dit barn og dig som forælder.
Ud over opstartssamtalen tilbyder vi ” midtvejssamtaler” både i vuggestue og børnehave, hvis der er behov for det. Vi holder ligeledes overgangssamtaler fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Vi holder altid samtaler, hvis behovet er der.
Forventninger til forældre
Som udgangspunkt begynder aktiviteterne kl. 9.30, så det er en fordel, at børnene som udgangspunkt møder inden. Det betyder meget for børnegruppen, at der ikke er en masse uro. Det betyder også meget for det enkelte barn ”at være landet,” inden dagen går i gang.
Vi er en del af et fællesskab
Vi er i et fællesskab, hvor alle skal kunne være med, og hvor der skal tages hensyn til alle. Det betyder, at personalet og forældrerådet indimellem må lave nogle særlige retningslinjer. Det kan være om kost for at skåne tendens til overvægt. Det kan være om, hvem der kommer til fødselsdage hvornår. Det kan være om mødetider for aktiviteter osv.
Nogle gange er du som forælder glad for de givne retningslinjer, og andre gange synes du måske, de er i vejen. Vi er altid klar til at lytte til dine synspunkter eller spørgsmål. Det gælder personalet, forældrerådet og de pædagogiske ledere.
Samarbejde med skolerne
Vi arbejder tæt sammen med de to distriktsskoler: Skæring Skole og Sølystskolen - Skødstrup Skole og Virupskolen. Det handler om skabe en rolig, tryg overgang fra børnehave til skole.
Du får indflydelse på hverdagen i dagtilbuddet, og du er med til at præge de beslutninger, som dagtilbudslederen træffer. I bestyrelsen har du mulighed for at bringe dine holdninger i spil, når I for eksempel skal udarbejde principper for dagtilbuddet.
Dagtilbudsbestyrelsen holder møde minimum fem gange om året.
Læs om bestyrelser i dagtilbud i Aarhus Kommune.
Bestyrelsesmedlemmer
Forældre
Nanna Cathrine Bütow Jensen, Annekæret (næstformand)
Medarbejderrepræsentanter
2023-2024
2022-2023
2021-2022
2020-2021
2019-2020
2018-2019
Alle afdelinger har et forældreråd, som vælges hvert år. Du er med til at drøfte udvikling og tiltag i afdelingen, som har betydning for børnene og fællesskabet, fordi gensidig forståelse mellem forældre og medarbejdere om værdier og retningslinjer skaber rammerne for et godt samarbejde.
Som medlem af forældrerådet har du desuden mulighed for at blive afdelingens repræsentant i dagtilbuddets bestyrelse.
Samarbejde med forældre
Vi vægter samarbejdet højt i alle afdelinger i dagtilbuddet.
Du kan læse mere på den enkeltes hjemmeside.